13.08.2023
Mia Bach

Aabybro HK Herresenior 2023/2024 


Vi er ved at forberede os til den nye sæson, som tegner til at blive den mest
spændende sæson i herreafdelingen i mange år.
Sidste sæson endte desværre med en nedrykning fra Jyllandsserien, hvilket
betyder at vi starter ud med to hold i serie 1. Et hold i Nordpuljen og et hold i
Aalborgpuljen.
Siden den forgangne sæson har vi ikke mistet spillere, men har tværtimod
fået 8-10 nye spillere i form af ungdomsspillere der nu er blevet seniorer og
gerne vil prøve kræfter med seniorhåndbolden i Aabybro HK. Mange af de
unge mennesker har tidligere spillet i Aabybro og derfor er vi utroligt glade for
– og stolte over – at de nu også er at finde som seniorer i klubben. I en sport
der oplever tilbagegang, er vi taknemmelige og stolte over, hvordan det har
udviklet sig her i klubben. Vi tror, at et mix af de ”gamle” spillere og de nye
kan være med til at skabe et rigtig godt miljø, hvor alle er velkommen. 
Vores mål for sæsonen er at skabe det gode træningsmiljø, hvor vi er
minimum 20 der træner hver tirsdag og torsdag. Resultatmæssigt er vi
ambitiøse og vil selvfølgelig vinde alle kampe vi stiller op i, og så håber og
tror vi meget på, at det vil kaste en oprykning til Danmarksserien af sig inden
jul, og at hold 2 kan være med i den bedste del af serie 1. Og, det behøver
ikke stoppe der! 
Trænerne er igen i år for hold 1 Klaus Simonsen og Peter Guldager – Der er
nye trænere for hold 2, nemlig to gamle kendinge i klubben Martin ”Skive”
Kristensen og Nicolai Holland, to spillere der har valgt at drosle ned på den
aktive karriere og satse på trænergerningen. 
Træningstiderne er tirsdag og torsdag kl. 20.30 i DGI Huset i Aabybro, og alle
er velkommen. 
Vi glæder os til at se jer og ser frem til en sæson, hvor skuden for alvor bliver
vendt! �� 
Vi ses!

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer