03.05.2019
Steffen Sonne

Aabybro HK Herresenior – sommertræning

Aabybro HK inviterer alle interesserede herrespillere til åben sommertræning, første gang torsdag den 9. maj kl. 19.00 i DGI Huset Aabybro Hal B

Den kommende sæson 2019/20 byder på et nyt setup for herresenior i Aabybro HK. Det er i fællesskab blevet besluttet at ophøre holdfællesskabet med Skovsgaard-Brovst KFUM i regi af Team Jammerbugt. Dermed er herreseniorer i den kommende sæson tilbage i Aabybro HK med fast hjemmebane og træning i DGI Huset Aabybro. Førsteholdet spiller i den kommende sæson i jyllandsserien og andetholdet i serie 2.

Vi er samtidig rigtig glade for at kunne offentliggøre, at Steen Schmidt er ansat som ny cheftræner til den kommende sæson. Steen vender dermed tilbage til Aabybro efter i de to seneste sæsoner at have trænet 3. divisions herrer i Løgstør HK og der før 3. divisions herrer i Aalborg KFUM.

Vi ser meget frem til den kommende sæson og håber at alle nuværende, tidligere og nye spillere som kunne have lyst til at spille håndbold i Aabybro HK vil dukke op til en åben og ikke-bindende sommertræning alle torsdage kl. 19.00 i DGI Huset Aabybro.

Er man interesseret i at høre mere, er man meget velkommen til at kontakte følgende:

Steen Schmidt 21216018

Mads Stouby 25270215

Vi ses!

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer