Tre markante afbud blev for meget for damerne i anden division. Kampen mod et Haderslev hold, der, under normale omstændigheder, ikke burde volde de store problemer, blev tabt efter et hav af brændte chancer.
Det er i og for sig godkendt, at holde modstanderne nede på 23 scoringer, men når man selv kun smider bolden i netttet 20 gange, vinder man kun ganske få håndboldkampe. Som tallene indikerer, var der da også tale om en udmærket forsvarsindsats. Det var i den anden ende det gik galt.
Næste uge gælder det så udekampen mod JAI, Århus. Her skulle vi gerne komme tilbage på sporet og snuppe de to point.





