Aabybro HK´s 3 div damer behøvede en sejr over Strandby/Elling, for at undgå nedrykningsspil. Det var efterhånden længe siden vi havde mødt Strandby/Elling, da det var den første kamp i sæsonen i september 2013 hvor vi tabte 19-21 på hjemmebane.
Aabybro HK starter kampen alt for nervøst og kommer bagud 3-0, mod et afbudsramt Strandby/Elling hold, og et hold der intet havde at spille for, da de var sikret endnu en sæson i 3 division. Aabybro HK kommer dog bedre med i 1. halvleg og fører 15-11 ved halvleg.
2. halvleg bliver noget rod. Aabybro HK har fuldstændig styr på kampen. Halvlegen skulle bare overstås, så vi kunne række armene i vejret – og glæde os over, at vi var sikre på en plads i 3. division til næste sæson. Aabybro HK vinder kampen sikkert med 27-19.
1000 tak til alle de tilskuere der havde taget turen til Strandby/Elling, og held og lykke til holdet fremover. Jeg overlader roret til den nye træner Klaus Simonsen, som i år har været assistent for 2 division i Aabybro HK.
Målscorerne i kampen:
Line Steffensen 7, Anne Nørkjær 6, Anja Christensen 3, Pernille Brink 3, Kristina Larsen 3, Laura Kjær 3, Michela Christensen 1 og Cecilie Juul 1





