16.08.2020
Mads Hau Hansen

Klubaften for medlemmer af Aabybro HK – 20/8 og 25/8

Kære medlemmer af Aabybro HK. 

Vi har indgået en aftale med Adidas for den kommende sæson, hvilket betyder tid til nyt gear og ny klubtrøje. 

Vi har sammen med Sportmaster lavet to aftener i DGI Huset, hvor man kan komme og prøve klubtrøjen og købe andet gear fra Adidas til en speciel klubpris. Dette er både til fordel for klubben og dens medlemmer. Der vil også være mulighed for at se den nye spillertrøje.

Klubaftenerne er torsdag d. 20/8 og tirsdag d. 25/8. Begge dage i tidsrummet 17:00-20:00 i DGI Huset Aabybro, mødelokale 2.

Det vil være muligt at betale med dankort.  

Vores hovedsponsor Sparekassen Vendsyssel kigger også forbi til en snak. Så er du ikke skiftet til det lokale pengeinstitut i byen, er det muligt at indlede samarbejdet disse aftener. 

Klubtrøjen bliver betalt over 1. Halvårs kontingent. Har du betalt kontingent og medbringer kvitteringen for dette, kan klubtrøjen bestilles disse to aftener.

Da vi er rigtig mange, som skal have tøj, vil vi stærkt anbefale, at I finder tid til at møde op én af disse aftener og husker at være gode til at holde afstand samt afspritter hænder ved ankomst til DGI Huset.

 Vi glæder os til at se jer.

 De bedste hilsner

AAHK Bestyrelsen.

 

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer