10.03.2014
m_admin
Nederlag på udebane til 3 div damer
Vi skulle denne gang på langfart – Oddense/Otting som ligger ude ved Skive. Oddense/Otting har en fantastisk hjemmebanestatistik, de har ikke tabt en turneringskamp i 4 år!
Vi havde afbud fra Cecilie Juul – og Michela Christensen var stadig skadet, så vi havde Patricia Sloth-Bach med fra U18.
Kampen starter helt lige, og efter 10 min står der 4-4. Derefter laver vi et par tekniske fejl og dækker for dårligt op. Derfor er vi bagud 15-9 ved pausen.
I pausen bliver vi enige om og ”rykke sammen i bussen” og hjælpe Malene Rask i målet, så vi måske kunne vinde 2. halvleg. Det lykkedes, vi kommer helt op og fører 19-18 med 10 min igen, men så rakte kræfterne ikke længere – og de tekniske fejl blev straffet med 2-3 kontramål til Oddense/Otting. På en dag hvor vores bagspillere og forsvar ikke rammer dagen, taber vi desværre til et bedre hold – men vi vinder trods alt 2. halvleg.
Nu står den på 2 hjemmekampe i træk, på søndag gælder det Visse hjemme. Visse har ét point mere end os, så det bliver et rigtigt bundbrag.
Målscorerne:
Anne Nørkjær 7, Pernille Brink 6, Anja Christensen 4, Laura Kjær 3, Josephine Mathiasen 2, Kristina Larsen 1