07.11.2011
m_admin

Nederlag til JS Herrer

Aabybro HK’s herrer løb søndag eftermiddag ind i et nederlag i Aars imod Vesthimmerland. Sejren var fuldt fortjent, og vi må sige at vi ikke kunne følge op på den flotte kamp i sidste weekend imod Frederikshavn.

Alligevel står vi efterfølgende med fornemmelsen af at vi stadig er på vej fremad. At der bliver arbejdet med de ting vi snakker om, og at vi frem for alt holder fast i vores koncepter.

Kampen var lige stort set hele vejen, og vi opfyldte vores faste mål, om at være “inde i kampen” når den skal afgøres det sidste kvarter. Desværre manglede vi i dag heldet, vi manglede kendelserne, og frem for alt manglede vi det kolde overblik og de rette løsninger. Derfor tippede kampen med 10 minutter igen, og forsøg på at satse var uden held idag.

Mest ros idag tilfalder Mikkel Hanghøj for, på en dag hvor det ikke helt kørte, at hænge i og give den fuld gas. Til Jesper Egebo for at holde stabilt niveau igen idag, og for at forsøge at kæmpe sig til de ekstra redninger der skal til for at vinde tætte kampe, og til Erik Nielsen for at smadre bolden i kassen 7 gange trods dårlig finger, og endnu dårligere mave…

Vi er klar igen på tirsdag hvor den står på pokal kamp i Aabybro kl 20.40 imod HOH fra vores egen pulje.

Målscore idag:

Erik W. Nielsen 7, Søren Kristensen 4, Peter Petersen 3, Kasper Larsen ,Lasse Strøm, Mikkel Hanghøj og Morten alle 2, Steffen Jesen 1

/søren

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer