08.08.2011
m_admin

Optakt til den kommende sæson i 3. Division Damer.

Efter at have holdt sommerferie i juli måned, startede vi træningen med en let løbetur i mandags. Efter løbeturen holdt vi et lille opstartsmøde, hvor min nye medtræner, Karl Otto Koch (Gokke) fortalte lidt om sig selv og om de ting vi planlægger i den kommende tid.

Efter sidste sæsons fine resultat der kulminerede med oprykningskampe mod Søndermarken, har vi bestemt noget at leve op til. Vores trup bliver ændret på en del fronter. Pernille Larsen og Helene Mortensen er begge gravide, Amalie Bak er blevet opereret i skulderen og genoptræner på livet løs og vi håber Amalie er klar til sæsonstarten den 25.9 på hjemmebane mod nyoprykkede Tårs/Ugilt. Vi må også vinke farvel til Mette Rosenkilde, der efter 3 gode sæsoner i Aabybro har besluttet sig for at læse på Universitet i København. Vi takker Mette for en god indsats.

På tilgangssiden har vi bestemt også fået gode erstatninger. Nadja Krogshave (stregspiller) er kommet til klubben fra Hjallerup, der desværre måtte en tur ned i Jyllandsserien. Nadja er en rigtig god stregspiller og en fremragende forsvarsspiller.
Derudover har også Nanna Kjær Jensen (Venstre fløj) meldt sin ankomst i Aabybro. Nanna har tidligere spillet for Aalborg DH, hvor hun har været med omkring Liga-holdet. Nanna har seneste spillet for HC Odense, der spiller i Håndboldligaen.
Derudover har vi været lidt i kontakt med nogle andre spillere, som har givet udtryk for at kunne tænke sig at prøve kræfter med Aabybro HK – Dog uden at vi har fået endeligt tilsagn endnu.

I opstartsfasen spiller vi allerede søndag den 7.8 mod den nye klub – Vendsyssel Håndbold – som jo sidste sæson i FFI-regi snuppede den direkte oprykningsplads foran os. Derudover skal vi møde et stærkt 2. Divisionshold fra Norge torsdag den 11.8 i Løkken. Tirsdag den 23.8 går turen til Farsø for at møde 2. Divisionsholdet fra Team Vesthimmerland. I Weekenden 26-28 august er vi traditionen tro med i Nøvling Cup, hvor vi også forventer at blive matchet på højeste niveau.
Vi glæder os til den kommende sæson og håber på lige så gode resultater som sidste sæson.

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer