Aabybro HK indkalder til ekstraordinær generalforsamling d. 22/6 kl. 19.00Dagsorden er valg af ny formand samt vedtægtsændringer. Alle medlemmer og andre interesserede er velkommen
Læs mere
Efter 3 flotte sejre på stribe var det i dag tid til endnu et tophold, da Randers kom forbi Aabybro Hallen.
Kampen startede lige, men det var tydeligt at Randers var kommet til Aabybro for at erobre førstepladsen i rækken. Fra midten af første halvleg løb Randers for alvor fra os, og især en stærkt spillende Cecillie Hansen gjorde livet surt for os. 11 mål blev det til i aften. Ved pausen var vi bagud med 17-10 og vi havde ikke været i nærheden af at ramme vores eget niveau.
2. halvleg blev en del bedre for vores vedkommende. Vi var bedre tacklende i forsvaret, og det betød at vi også begyndte at få en del kontrascoringer. Vi må erkende at vi aldrig var i nærheden af at få point i denne kamp. Dertil var Randers bare for gode.
På fredag er der kamp igen når topholdet i 3. division Thisted forhåbentligt skal besejres i pokalturneringen.
Målscorere: Nanna Jensen 6, Anette Andersen 4, Kirstine Staal 3, Camilla Søndergaard 3, Lene Dietz 2, Katrine Stilling 1, Amalie Bak 1. Louise Andersen 1
Andreas Larsen