28.10.2013
m_admin
Sikker sejr i den nye hal
Efter 6 måneders venten havde vi i dag fået lov til at tage den nye hal i Aabybro i brug, og hvad kunne være mere perfekt end at gøre det i et lokalopgør mod Sæby.
Kampen startede meget tæt og holdene skiftedes til at score, men det var Sæby der var i teten de første 18 minutter. Herefter var det dog slut med Sæbys luft og herfra var der aldrig tvivl om kampens udfald. Vi fik styr på vores forsvar og kontrafasen blev for alvor et stærkt våben. 22 af vores 35 mål blev i dag scoret fra fløjen, hvilket er mere end godkendt.
En spiller overstrålede alle andre i dag. På venstre fløj spillede Nanna Kjær Jensen intet mindre end fantastisk. 13 scoringer blev det til. Heraf blev kun 2 sat ind på straffe. Den sidste scoring, blev fra 0 grader og med en mand på ryggen, skruet op i det ene hjørne.
Målscorere: Nanna Jensen 13, Pernille Kjær 5, Ditte Jespersen 4, Kirstine Staal 4, Caroline Gaardbo 4, Katrine Stilling 3, Jeanett Andersen 1, Amalie Bak 1