24.09.2012
m_admin
Svær sæsonstart
Det er 5 måneder siden at opstarten til denne sæson startede. 5 måneder der har budt på en oprykning til 2. division og en masse nye tiltag, der tilsammen har haft til formål at øge muligheden for overlevelse i 2. division.
Første kamp var mod Aalborg DH 2 – et hold, der sidste sæson blandede sig i toppen af rækken, og et hold som vi inden kampen havde en god tro på at vi kunne drille. Efter at være kommet bagud 5-0 i løbet af de første 7 minutter kom vi rigtigt godt med i kampen, og var flere gange kun bagud med 1 mål. Ved pausen var vi bagud 12-10 og havde en god fornemmelse af at det var muligt at komme fra kampen med point i behold.
Desværre var det som om at Aalborg DH 2 havde et ekstra gear efter pausen, og ret hurtigt fik de igen skabt et hul på 5 mål. Det hul var vi aldrig i stand til at få lukket.
I målet stod Dorthe Christensen en rigtig fin kamp, og holdt os især i første halvleg inde i kampen. Angrebsmæssigt er der stadig meget at arbejde med, men glædeligt var det at næsten alle spillere kom på scoringslisten. Kun debuttanten Mette Bang, som vi har fået fra Mors kom ikke på tavlen denne gang.
Tak til de mange fremmødte tilskuere for støtten. På søndag klokken 16.00 spiller vi endnu en hjemmekamp, og håber at kunne gøre det endnu bedre, således vi hurtigst muligt kan få nogle point på kontoen.
Målscorere: Kristine Staal 5, Lene Dietz 4, Helene Mortensen 3 Annette Andersen 2, Tine Thomsen 1, Amalie Bak 1, Pernille Larsen 1, Monika Birkholm 1, Louise Andersen 1