23.02.2015
m_admin

Update på 3. division damer

Vi startede sæsonen med oprejst pande og spillerne var godt i humøret og havde gode forventninger til sæsonen – Sidste sæson sluttede med en sejr i sidste runde, som lige akkurat sikrede os overlevelse i 3. division.

Vi har en bred trup hvor alle mand har spillet mange kampe – vi har så bred en trup hvor vi indimellem, når vi ikke har afbud, sygdom eller skader, skal have 4 spillere til at sidde over, men heldigvis har vi 3. holdet i serie 1. Spillerne har taget det med sindsro at skulle sidde over engang imellem. Træningsindsatsen har været noget nær perfekt – Vi har i langt de fleste træninger slet ingen afbud haft, så det er fremragende.

Resultatmæssigt er sæsonen jo gået over al forventning. Vi har i skrivende stund spillet 15 kampe og har vundet de 12 og spillet en enkelt uafgjort – hvilket giver en pointhøst på 25 point. I betragtning af, at vi havde en målsætning om at få flere point end sidste år (18) og at vi gerne ville slutte i den bedste halvdel, så må det være godkendt, men……… Vi er ikke tilfredse endnu – vi har muligheden for at slutte både som nr. 1, 2 og 3 og vi går naturligvis efter at vinde alle vores resterende 5 kampe og så må vi se hvordan resultaterne flasker sig i de andre holds kampe. Nr. 1 Aalborg HK møder nr. 3 Oddense Otting, så mindst et af de hold sætter point til – så vi har gode muligheder for at komme ud og spille om oprykning til 2. division.

Holdet spiller på søndag i Søndermarken, Viborg og næste hjemmekamp er lørdag den 7/3-15 kl. 16.30 mod Hjallerup IF.

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer