09.02.2013
m_admin

Vanvittig sejr i Thisted

Det var med bange anelser at vi fredag aften tog til Thisted for at spille vores 5. runde kamp i pokalturneringen. Mellem jul og nytår tabte vi en træningskamp til Thisted med 8 mål. Derudover var vi afsted med kun 3 bagspillere, så opgaven virkede på forhånd meget svær.

Første halvleg var noget af det bedste vi har spillet i sæsonen. Hvert eneste angreb blev afsluttet med frie chancer, og forsvarsspillet var glimrende. Da målmand Marlene Trudslev blev skiftet ind ved stillingen 8-10, og holdt målet rent de sidste 12 minutter af første halvleg, kunne vi gå til pause foran med 9 mål!

Anden halvleg startede som første, og efter 38 minutter var vi foran 11-22 og sejren burde være i hus. Desværre ramte en lang række uheldige faktorer os de sidste 22 minutter. Dels var trætheden hos spillerne var tydelig og dels – og måske især – var vores returløb ikke godt. Samtidig blev vi ramt af 5 udvisninger, som alle var i den tynde ende. Det betød at vi konstant fik brudt rytmen i vores spil, og angrebsmæssigt blev vi nervøse og begyndte at afslutte alt for hurtigt.

Heldigvis var vores forspring så stort at hverken hjemmebanefordel eller andre mærkværdigheder kunne nå at tage sejren fra os. Vi er nu videre til 6. runde, hvor vi krydser fingre for, at det er tid til at få en kamp på hjemmebane.

Målscorere: Jeanett Andersen 7, Kirstine Staal 6, Nanna Jensen 5, Katrine Stilling 3, Anette Andersen 2, Pernille Larsen 2, Helene Simoni 2, Louise Andersen 1

< TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT

Udvalgte sponsorer